Christian 'Krølle' Nielsen har tidligere spillet i Herfølge og FC Nordsjælland, men forsvarsspilleren mistede lysten til fodbold, og tog i stedet på rundrejse i fjerne lande. Nu er han tilbage i Danmark, og lysten til fodbold er tilbage.
Det får de nu glæde af i Stenløse, der har sikret sig den stærke forsvarsspiller.
- Det er bare dejligt at se, at vi her har et menneske, der ikke gør det for pengenes skyld, men som bare gerne vil give en hånd med, siger Stenløses sportschef, Jesper Rosborg til Frederiksborg Amts Avis.
Udover Krølle har klubben også sikret sig midtbanespilleren Mauricio Ortiz, der tidligere har repræsenteret blandt andre Ølstykke og AGF.


CampoBet 2. division
Stenløse BK





























