SønderjyskE leverede en kæmpe sensation, da klubben smed de danske mestre, FC København, ud af pokalturneringen med en 5-0-afklapsning i efteråret. Klubbens forsvarsgeneral Sølvi Ottesen mener, at mestrene får det svært igen, når de løber på banen på Haderslev Stadion i SAS Ligaen i eftermiddag.
- De får intet forærende, og det ved de godt. Vi ser på tabellen og smiler i øjeblikket. FCK var tilmed den største trussel for os i pokalen. Nu er vi i kvartfinalen mod Vejle, holder vi hovedet lidt koldt, så kan vi komme i pokalfinalen. Det vil være det største for SønderjyskE, siger Ottesen til BT.
- Jeg tror ikke, Ståle Solbakken kommer til Haderslev denne gang og sparer sine bedste spillere. Vi kunne have vundet over Brøndby og OB. Vi kan også vinde over FCK igen.
Den hovedstødsstærke spiller er træt af at høre kommentatorer kritisere sønderjyderne for mangel på flot spil.
- Vi er en succes. Længere er den ikke. Måske er det på tide, at diverse eksperter holder op med at sige,
at SønderjyskE kun får point, fordi de andre spiller dårligt.
Sølvi Ottesens kontrakt med SønderjyskE udløber til sommer 2011.


FC København
Sønderjyske
3F Superliga



























