Oddset Cup slutspil, Indendørs -Ove C: Sejren skal ikke undervurderes
2009-01-12 08:05:01
Foto: Benjamin Lybecker / bold.dk

Ove C: Sejren skal ikke undervurderes

Vejles cheftræner, Ove Christensen, var glad for sejren i Oddset Cup. Han mener det er vigtigt med en succesoplevelse så tidligt på året.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Ove Christensen stod ikke i spidsen for Vejle, da klubben søndag vandt det uofficielle inde-DM for SAS Liga-klubber i Brøndby Hallen. Det gjorde i stedet Jesper Søgaard, der til dagligt har ansvaret for klubbens U-trup.
Alligevel var det en meget tilfreds Ove Christensen, der kunne konstatere, at trofæet var kommet i hus.

- Vi kunne ikke have startet sæsonen bedre. Sejren er en succesoplevelse, og det skal man ikke undervurdere. Det giver selvtillid. De spillere, som var med herovre, sendte et godt signal til truppen om, at der bliver arbejdet stenhårdt, siger Ove Christensen til klubbens hjemmeside.

Jesper Søgaard var stolt af sine udvalgte, der blot havde trænet en times inde-bold inden stævnet. Herudover glædede han sig over turneringssejren.

- Vi griner lidt af, at det var klubbens første titel siden Danmarksmesterskabet i 1984. Dengang var mange af spillerne ingen gang født. Det kan godt være, at det er det uofficielle DM, som vi har vundet, men en sejr er en sejr, siger Jesper Søgaard

Vejle vandt i finalen med 3-1 over FC Nordsjælland.

Annonce
Annonce

10 kommentarer

Se kommentarer
Annonce