International -Rasende Aachen dropper Thygesen
2007-01-07 16:08:49
Foto:

Rasende Aachen dropper Thygesen

Bundesligaklubben Alemannia Aachen har trukket følehornene til sig - FC Midtjyllands krav for Mikkel Thygesen er for høje.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

I sidste uge hævdede tyske Aachen, at klubben var nået til enighed med FC Midtjylland om en transfersum for Mikkel Thygesen. Det var midtjyderne dog hurtige til at dementere, og nu melder tyskerne så ud, at FC Midtjyllands krav er for høje, og at en handel er afblæst:

- Det her er ikke noget loppemarked. Vi har snakket om tingene, og det er nu uddebatteret. Deres krav er urealistisk, siger klubbens sportsdirektør Jörg Schmadtke til Express.

Ifølge avisen har Aachen tilbudt FC Midtjylland omkring ni millioner kroner for Thygesen, som i 2004 kom til FCM fra Frem. Det tilbud var altså ikke nok for midtjyderne, noget som skuffer Thygesen:

- Men søn er grædefærdig, siger Poul-Erik Thygesen, far og rådgiver, til avisen.

Det har tidligere været fremme, at Mikkel Thygesen har en mundtlig aftale med FC Midtjylland omkring en transfersum. Den aftale lyder angiveligt på at klubben skal slippe ham ved et bud på mindst syv millioner kroner, altså to millioner mindre end Aachen menes at have budt.

Annonce
Annonce
Annonce