Da det danske U21-landshold tirsdag fik en fodboldlektion af Italiens U23-landshold, skulle repræsentanter fra en engelsk klub, ifølge BT have været til stede på Farum Park for at syne FC Midtjyllands forsvarstalent Winston Reid. Den unge ulv har imidlertid ikke travlt med at komme til udlandet.
- Jeg har ikke hørt noget om, at de er til stede, men man hører om så mange. Indtil videre har vi lagt den plan sammen med Winston, at det handler om at spille den kommende sæson færdig i Midtjylland. Men man kan jo aldrig vide, om der dukker et rigtigt interessant tilbud op, siger Reids agent, Ivan Marko Benes til avisen.
Tidligere har italienske klubber været sat i forbindelse med Reid, der var med til at tabe 0-4 til de azurblå.


FC Midtjylland
3F Superliga































