I sommer hentede Randers FC Brøndbys Ricki Olsen, søn af nuværende OB- og tidligere Randers-træner Lars Olsen. På den storkøbenhavnske vestegn ville man nemlig ikke satse på midtbanespilleren, og det kan vise sig at blive en bagdel, når de to mandskaber senere lørdag tørner sammen på Essex Park.
- De har begået en fejl ved ikke at tro på mig, og det vil jeg gøre alt for at vise, konstaterer 20-årige Olsen over for spn.dk og fortsætter:
- Jeg vil gøre alt for at vinde over dem. Det er jo min barndomsklub, og jeg har spillet der i 11 år. Jeg kender ikke holdet som sådan, for jeg trænede ikke sammen med dem, men jeg kender de unge spillere, og mange af dem er mine rigtigt gode kammerater.
Ifølge Ricki Olsen er der flere ting, der taler for, at Randers vinder, end at de taber. Han mener blandt andet, at Brøndby er sårbare over for kontraangreb, fordi de står højt på banen med forsvaret.


Brøndby IF
Randers FC
3F Superliga































