Championnat National -Sidste udlandseventyr for Jan Koller
2010-01-04 20:22:01
Foto:

Sidste udlandseventyr for Jan Koller

Det tjekkiske fyrtårn Jan Koller har afsluttet forhandlingerne med Cannes, og tiltræder i den franske 3. divisionsklub på en etårig aftale.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Jan Koller, der er blevet 36 år, har mod på at fortsætte karrieren i udlandet, efter at kontrakten med russiske Samara udløb. I den seneste tid har den målfarlige tjekke, der tidligere har bombet løs for klubber som Dortmund og Anderlecht, forhandlet med Cannes fra den franske 3. division, og det er der kommet et positivt resultat ud af.

Koller har nemlig indgået en etårig aftale med klubben, der bliver hans sidste udenlandske arbejdsgiver ifølge spillerens agent, Pavel Paska.

Den over to meter høje boksspiller har i 91 landskampe for Tjekkiet nettet 55 gange.

Annonce

11 kommentarer

Se kommentarer
Annonce