Danmark -Simon P: Brug mig som landsholdsback
2009-09-08 19:22:36
Foto: AZ Alkmaar

Simon P: Brug mig som landsholdsback

Simon Poulsen synes selv, at han har kvaliteterne til at spille landsholdsback og mener ikke det er optimalt, at Morten Olsen bruger en højrebenet som venstreback.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Der har været meget snak om, at Danmark mangler gode backs, men AZ Alkmaars Simon Poulsen mener godt, at han er i stand til at spille pladsen som venstreback. Poulsen, som mange husker som kantspiller fra FC Midtjylland, spiller nemlig den position i sin hollandske klub.

- Jeg så kampen mod Portugal og synes, at Michael Silberbauer gjorde det godt. Men det er ikke optimalt, set med mine øjne, at det er en højrebenet spiller, som skal spille der - i forhold til det opbyggende spil. Jeg håber selvfølgelig, at jeg kan blive ved med at forbedre mig, få chancen og bevise, at jeg godt kan spille den plads, siger Simon Poulsen til TV2 sporten.

Han mener selv, at han har udviklet sig så meget på pladsen, at han er klar til at tage ansvaret som landsholdsback.

- Det synes jeg da selv. Jeg mener, at jeg har udviklet mig godt på den position. Selvfølgelig mangler der lidt endnu, men jeg håber på at kunne bevare min plads på holdet og så føler jeg, at jeg er god nok til at spille pladsen. Også på landsholdet, siger han.

Simon Poulsen har indtil videre tre kampe på CV'et. Alle tre mens han spillede i FC Midtjylland.

Annonce
Annonce

28 kommentarer

Se kommentarer
Annonce