1. Division -Skive jubler: Scoop med Hyldgaard
2012-01-14 11:08:23
Foto: Benjamin Lybecker / bold.dk

Skive jubler: Scoop med Hyldgaard

Efter en periode uden målmandstræner har Skive ansat Morten Hyldgaard, der 31. januar stopper i en lignende stilling i FC Midtjylland.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Morten Hyldgaard blev for to år siden ansat som målmandstræner i FC Midtjylland, men i slutningen af efteråret meldte han ud, at han ville forlade posten. Det gør han 31. januar, men han slipper ikke fodbolden helt.

Hyldgaard skal fremover studere til pædagog, men ved siden af studiet skal han træne Skives målmænd.

- Vi vil hele tiden gerne øge professionalismen omkring vores hold, og jeg tør da godt at kalde det et kæmpe scoop, at vi nu har tilknyttet Morten, der passer perfekt ind i den strategi, vi har, siger sportschef Jesper Larsen til bold.dk.

- Vi har i en periode ikke haft en målmandstræner, fordi vi i Thomas Nørgaard og Jonas Jensen har haft to rigtig gode målmænd, som selv har stået for det i en periode.

Nørgaard er ikke længere en del af Skive-truppen, da hans kontrakt ved årsskiftet udløb.

jesper@bold.dk

Annonce
Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce