Danmark -SønderjyskE har fundet Gaxes afløser
2010-06-13 09:49:00
Foto: Benjamin Lybecker / bold.dk

SønderjyskE har fundet Gaxes afløser

SønderjyskE har netop ansat Ole Nielsen, der kommer fra en stilling som sportsdirektør i Blokhus FC, som ny sportschef i klubben.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Siden Jacob ’Gaxe’ Gregersen i marts måned stoppede som sportsdirektør i SønderjyskE, har sønderjyderne været på jagt efter en ny afløser. Han er nu fundet - og valget er faldet på Ole Nielsen, der kommer fra en stilling som sportsdirektør i 2. divisionsklubben Blokhus FC.

Direktør i Sønderjysk Elitesport, Klaus Rasmussen, er begejstret over at få Ole Nielsen, der har en karriere som professionel fodboldspiller i blandt andet Hamburger SV og AaB bag sig, som ny sportschef i klubben.

- Vi får i Ole Nielsen en sportschef med en solid ballast fra sportens verden og erhvervslivet. Han matcher præcis de værdier, vi gerne ser her i SønderjyskE. Vi har været i kontakt med Ole i længere tid, og det er derfor også en stor glæde, at vi nu kan præsentere ham som ny sportschef i SønderjyskE, siger Klaus Rasmussen til SønderjyskE’s hjemmeside.

Også den nyudnævnte sportschef ser med spænding frem til samarbejdet.

- SønderjyskE er et meget spændende projekt og en klub med et godt setup. Jeg har fået en god chance, og glæder mig virkelig til at tage fat på opgaverne. Der er en dygtig og professionel træner stab, og truppen har en spændende sammensætning med masser af talent. Flere af spillerne er med i U21 landsholdstruppen, og andre er godt på vej, siger Ole Nielsen.

Han vil fortsætte strategien med at finde unge talenter, som klubben kan udvikle.

- Vi skal i SønderjyskE fortsat være dygtige købmænd, der kan spotte talenter og spillere med udviklingspotentiale. Sammen med resten af den sportslige ledelse vil jeg arbejde stenhårdt for, at SønderjyskE fremadrettet er et etableret ligahold, der også kan se op i tabellen, siger Ole Nielsen.

Med ansættelsen kan Klaus Rasmussen, der siden Jacob ’Gaxe’ Gregersens afgang har ageret midlertidig sportsdirektør, igen koncentrere sig om det mere administrative.

Annonce
Annonce

15 kommentarer

Se kommentarer
Annonce