3F Superliga -SønderjyskE lejer Nicolaj Agger
2009-09-02 09:35:08
Foto: Hans Storm / bold.dk

SønderjyskE lejer Nicolaj Agger

Nicolaj Agger skal afløse Ken Ilsø i SønderjyskE. Brøndby-angriberen skifter til Haderslev-klubben på en fire måneder lang lejeaftale.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Brøndby er i gang med et tynde gevaldigt ud i truppen. I aftes blev det offentliggjort at Patrick Mortensen er udlejet til Lyngby resten af efteråret, og nu er det så angriberen Nicolaj Aggers tur til at blive udlejet.

Agger drager en tur vestpå, hvor han frem til årsskiftet skal spille i SønderjyskE.

- Nicolaj er en dygtig angriber med et stort potentiale, som kan og vil udvikle sig videre. Det får han mulighed for de kommende måneder i SønderjyskE, hvor han forhåbentlig kan se frem til meget mere SAS Liga-spilletid, end der umiddelbart var udsigt til i Brøndby IF i efteråret, siger sportschef Anders Bjerregaard til klubbens hjemmeside.

Nicolaj Agger har i Brøndby primært spillet på 2. divisionsholdet, hvor det er blevet til fire mål i denne sæson.

Annonce
Annonce

13 kommentarer

Se kommentarer
Annonce