Premier League -Splidsboel: Armensk job stor oplevelse
Foto: SW Foto
2008-12-09 11:36:09
Foto: SW Foto

Splidsboel: Armensk job stor oplevelse

Kim Splidsboel er netop vendt hjem til Danmark efter at have tilbragt efteråret som træner i armenske Banants Yerevan.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

I august fik den tidligere træner i blandt andet Hvidovre, Værløse og Malawi, Kim Splidsboel, chancen for at blive træner i den armenske klub Banants Yerevan i efterårssæsonen. Nu er han vendt hjem til Danmark igen, en stor oplevelse og en masse erfaringer rigere.

- Det var helt fantastisk godt. Det var en godt oplevelse, som gav god inspiration, og så er jeg da lidt stolt over at være en af fire danske trænere, der har arbejdet i østeuropæisk fodbold, selvom det var lidt kort, men det vidste jeg jo i forvejen, fortæller Kim Splidsboel til bold.dk. Han erkender samtidig, at der også er nogle udfordringer, han måtte kæmpe med.

- Det er barskt, og det er en helt anden måde at arbejde på. Jeg kan jo ikke armensk, og der er ikke ret mange af dem, der kan engelsk. Så kommunikationen kræver lidt tålmodighed, både under kampe og træning, siger Kim Splidsboel, som primært kommunikerede gennem en tolk, sin assistenttræner og ved hjælp af nogle armenske gloser, han efterhånden tillærte sig.

De andre danske trænere, der har fået job i Østeuropa er den armenske landstræner Jan Poulsen, den tidligere estiske landstræner Viggo Jensen, og Spartak Moskvas træner Michael Laudrup, og Kim Splidsboel kan godt genkende nogle af de udfordringer især sidstnævnte kæmper med.

- De var ikke vant til den demokratiske træner. Den åbenhed, som jeg også har læst, at Michael Laudrup har indført i Spartak, den er de ikke helt vant til. Som regel er det mere kæft, trit og retning og de er ikke vant til, at man tager en dialog med dem og inddrager dem i processen, siger Kim Splidsboel.

Kim Splidsboels opgave i klubben var at få klubben videre efter nogle store nederlag i UEFA Cuppen og en række nederlag i turneringen, og det lykkedes. Til gengæld var afstanden til toppen for stor til at Banants Yerevan kunne komme op og blande sig i kampen om en UEFA Cup-plads.

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce