Champions League -Ståle: FC København kommer i slutspil igen
2011-03-17 07:30:01
Foto: Jesper Poulsen / bold.dk

Ståle: FC København kommer i slutspil igen

Vejen til 1/8-dels-finalen har ikke været nem for FC København, og derfor tror træner Ståle Solbakken på, at klubben igen vil være at finde i Champions League-slutspillet i fremtiden.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

FC København måtte i dag vinke farvel til drømmen om avancement til kvartfinalerne i Champions League, men holdet har spillet mange gode kampe i slutspillet, ifølge træner Ståle Solbakken, og vil derfor sandsynligvis igen i fremtiden være at finde i klubfodboldens fornemmeste turnering.

- Der er intet der tyder på vi ikke skulle komme igen. Vi havde den sværeste lodtrækning man kunne få frem mod disse kampe. Vi mødte BATE Borisov, der var seedet som nummer et i 2. runde, og så mødte vi Rosenborg, der var øverst i 3. runde, sagde Solbakken og fortsatte.

- I gruppespillet mødte vi FC Barcelona, Panathinaikos og Rubin Kazan, der alle var blevet mestre i deres land, så jeg kan ikke se nogen grund til at FC København ikke burde være et fast indslag i Champions League.

Trods skuffelsen over at være ude af turneringen, var den norske træner godt tilfreds med at spillerne formåede at hente uafgjort på Stamford Bridge, efter 0-0 mod Chelsea.
pierre@bold.dk

Annonce
Annonce

11 kommentarer

Se kommentarer
Annonce