Angriberen Mustafa Hassan har de seneste år ført en noget omskiftelig tilværelse. For et år siden tog han til HB Køge, hvor han dog efter et halvt år røg ud, da han var rodet ind i disciplinære problemer uden for banen.
Siden tog han til svenske Kristianstads FF, men også her takkede han efter et halvt år af, igen som følge af disciplinære problemer. Nu har Hassan så endelig fundet ny klub, i morgendagens kamp mod Hvidovre debuterer han for Svebølle.
- Han kommer til at tilføje en ny dimension i vores spil. Vi er i forvejen kendt i hele 2. division for vores kantspil, og det bliver bare endnu bedre af at vi får Mus, siger sportschef Torben Jørgensen til bold.dk.
- Vores cheftræner Erdogan Aslan kender Mus, og derigennem er er kontakten så skabt.
Udover Hassan kan Svebølle i morgen glæde sig over at have 'slangehugget' Hassan Bashir tilbage efter landsholdstjeneste i Pakistan.
jesper@bold.dk


Svebølle
CampoBet 2. division































