Kolding FC skrev i januar måned en etårig kontrakt med målmanden Theis Rasmussen, som i december måned fik ophævet sin kontrakt med FC Nordsjælland. Nu har Rasmussen så igen fået ophævet sin kontrakt, han forlader Kolding FC med øjeblikkelig virkning.
- Han er skadet, og han vil gerne tilbage til Sjælland. Han trives ikke rigtig i Jylland, siger Koldings direktør, Jens Haugaard til bold.dk.
Skal i ud og have fundet en ny målmand?
- Nej, vi kører videre med de to vi har. Vi har en ung målmand i Nicolaj Christensen, som vi forventer os meget af, siger Haugaard.
Theis Rasmussen har tidligere vogtet buret i Vejle, hvor han som 20-årig kom til fra AB.
jesper@bold.dk


Kolding FC
Betinia Liga































