2. Division -Thomas Maale bliver træner i Glostrup
2008-06-03 14:48:46
Foto:

Thomas Maale bliver træner i Glostrup

35-årige Thomas Maale skifter sin status som spillende fysisk træner i Glostrup ud med en cheftrænerrolle samme sted.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

I januar tog Brønshøj-angriberen Thomas Maale til Glostrup, hvor han dels skulle fortsætte som angriber og dels skulle fungere som fysisk træner. Det sidste har han gjort så overbevisende, at klubben nu har ansat ham som cheftræner i den kommende sæson.

- Vi har valgt Thomas Maale af flere årsager. Vi har kunnet se, at han har en rigtig god mandskabspleje, han går meget op i spillernes kost og træningstilstand, og så vil vi gerne have en træner, der som angriber har en offensiv tilgang til trænerjobbet, siger formand for Glostrup Fodbold Klub, Hans-Henning Jacobsen ifølge folkebladet.dk.

Thomas Maale har været under oplæring det seneste halve år, og ser frem til at få hele ansvaret for holdet.

- Det sidste halve år har jeg gået op og ned ad Frank Skytte (træner i Glostrup, red.) og lært noget af ham, og både her i Glostrup og Brønshøj, hvor jeg tidligere har spillet, har jeg fået lov at stå for træningen nogle gange. Men det er selvfølgelig noget andet i det øjeblik, man selv står med hele ansvaret og skal sætte holdet op til kamp, siger Maale til avisen.

Som aktiv spillede Thomas Maale i Lyngby, Ølstykke, B93, Fremad Amager, Valur, Hvidovre, Kalundborg, Brønshøj og altså Glostrup.

Annonce
Annonce

5 kommentarer

Se kommentarer
Annonce