AaB har fortsat sin første sejr i foråret til gode.
Det står klart, efter Menno van Dams tropper søndag eftermiddag løb ind i et 1-4-nederlag til FC Midtjylland.
Da Lyngby i samme ombæring nedlagde Silkeborg, er AaB kun tre point over nedrykningsstregen i Superligaen.
Det er Menno van Dam dog ikke meget for at snakke om, da han blev interviewet af Viaplay efter opgøret.
- Efter hver kamp vil I (journalister, red.) snakke om nedrykning med os. Vi er jo ikke dumme, vi ved godt, hvor vi er i tabellen.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Men vi gider ikke snakke om det, fordi det kan stresse spillerne. Vi vil vise os frem på banen, og vi vil vinde kampene.
- Vi møder Sønderjyske i næste uge, og der går vi naturligvis efter en sejr, siger Menno van Dam til Viaplay.
Du kan se Viaplays snak med AaB-bossen i videoen her i artiklen.
Netop Sønderjyske kan gå forbi AaB, hvis de slår FC København senere søndag.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

AaB
3F Superliga

































