2024-11-14 09:00:00

AaB bruger et af de yngste hold i verden

AaB er én af de klubber i verden, der har haft den laveste gennemsnitsalder på deres hold i denne sæson. Kun fem klubber har stillet med yngre spillere, viser en opgørelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 16. runde

FT

AaB

0 - 0

VFF

AaB har været nogle omskiftelige år igennem, men er nu tilbage i Superligaen med en ung trup og et nyt spændende trænernavn på sidelinjen.

Menno van Dam kom til AaB i sommer fra en stilling som U19-træner i Brøndby, og siden har nordjyderne i den grad været garant for at benytte unge spillere i Superligaen.

Faktisk har AaB i denne sæson været én af de klubber i verden, der har haft den laveste gennemsnitsalder.

Det viser tal fra det schweiziske analyseinstitut CIES Football Observatory, der sammenligner 50 ligaer rundt omkring i verden.

AaB har haft en gennemsnitsalder på 23,4 år - kun fem klubber har stillet med yngre spillere i perioden.

KlubGennemsnitsalder
Rukh Lviv (Ukraine)21,9 år
RC Strasbourg (Frankrig)21,9 år
FC Olympic (Usbekistan)22,2 år
RB Salzburg (Østrig)22,6 år
Septemvri Sofia (Bulgarien)23,1 år
AaB23,4 år
FK Jedinstvo Ub (Serbien)23,4 år

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -AaB bruger et af de yngste hold i verden
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Kilde: CIES Football Observatory, frem til 5. november

Rekordungt AaB-hold
AaB har da også flere gange i denne sæson stillet med én af deres yngste trupper nogensinde i Superligaen.

Fem ud af de 10 yngste AaB-startopstillinger nogensinde i Superligaen har været i kampe i denne sæson, viser tal fra Superstats.dk.

I juli mod FC Nordsjælland lød gennemsnitsalderen på 22 år og 105 dage, hvilket er det næstlaveste nogensinde for nordjyderne i Superligaen.

AaB's yngste startopstillinger i Superligaen:

AlderDatoKampResultat
 
22 år 52 dage2013-03-01Silkeborg IF - AaB3-2
22 år 105 dage2024-07-19FC Nordsjælland - AaB3-0
22 år 114 dage2024-07-28AaB - Silkeborg IF2-1
22 år 148 dage2017-05-12AaB - Randers FC0-2
22 år 276 dage2024-08-12Viborg FF - AaB2-3
22 år 310 dage2024-09-01Randers FC - AaB1-0
22 år 354 dage2014-08-02OB - AaB1-1
23 år 2 dage2012-04-21AaB - FC Nordsjælland0-2
23 år 5 dage2024-10-20AaB - Randers FC0-2
23 år 24 dage1991-06-02AaB - Brøndby IF0-2

Kilde: Superstats.dk

Viborg og FCM er yngre end FCN
I mange år var FC Nordsjælland kendt for at have én af de alleryngste trupper i statistikken hos CIES Football Observatory, men deres gennemsnitsalder er blevet lidt højere siden.

Hvis man kun ser på Superligaen, har både FC Midtjylland og Viborg stillet med yngre hold end FC Nordsjælland i denne sæson indtil videre.

AGF topper aktuelt Superligaen, og Uwe Röslers tropper topper også statistikken over den højeste gennemsnitsalder i rækken.

KlubGennemsnitsalder
AGF28,5 år
FC København27 år
Randers FC26,5 år
Silkeborg26,1 år
Brøndby25,7 år
Vejle Boldklub25,7 år
Sønderjyske25,5 år
Lyngby Boldklub25,4 år
FC Nordsjælland25,2 år
Viborg24,6 år
FC Midtjylland24,1 år
AaB23,4 år

Kilde: CIES Football Observatory

Gennemsnitsalderen for Superligaen som helhed lyder på 25,65 år, hvilket er i den lave ende. Kun Finland, Belgien, Holland og Slovenien har en lavere gennemsnitsalder i deres ligaer. Finlands lyder på 25,3 år, Belgien og Holland har 25,2 år, mens Sloveniens er 25,1 år.

I den anden ende af skalaen ligger Kina, Peru og Saudi-Arabien med henholdsvis 29,5 år, 29,2 år og 28,9 år.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 16. runde

FT

AaB

0 - 0

VFF

Annonce

10 kommentarer

Se kommentarer
Annonce