2022-01-24 13:53:16

AaB får lave Børsting-bud: Ingen logik i salg

AaB har haft flere bud på Frederik Børsting, men indtil videre har buddene været så lave, at der ikke har været logik i at sælge ham, siger sportschef Inge Andre Olsen til bold.dk.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 18. runde

FT

FCM

0 - 2

AaB

Til sommer står Frederik Børsting foran kontraktudløb i AaB, og det har fået flere klubber til at øjne en mulig god handel.

Norsk TV 2 har mandag berettet, at Eliteserie-klubben Haugesund har budt lidt over en halv million danske kroner for Børsting.

I AaB vil sportschef Inge Andre Olsen ikke bekræfte bud fra specifikke klubber, men overfor bold.dk bekræfter han, at klubben har fået flere bud på Børsting.

Alle bud har dog været så lave, at der ikke har været grund til at overveje et salg af den 26-årige spiller, der betragtes som en vigtig spiller i AaB.

- Jeg kan bekræfte, at der har været nogle små bud, men vi ønsker at beholde ham sæsonen ud, lyder det fra Inge Andre Olsen til bold.dk.

Artiklen fortsætter efter billedet

International -AaB får lave Børsting-bud: Ingen logik i salg
Foto: Henning Bagger/Henningbagger/Ritzau Scanpix

Umiddelbart ser samarbejdet ud til at slutte denne sommer, men det får ikke AaB til at skille sig af med Børsting bare for at få penge i kassen ved et salg.

- Foreløbig har vi ikke forlænget aftalen med ham endnu. Vi har talt lidt om det før nytår, og så fortsætter den dialog. Men først og fremmest er det sportslige vigtigt, og han er en spiller, der spiller mange minutter for os.

- De minutter har en sportslig værdi for os, så umiddelbart vil vi gerne holde på ham. Det er altid en afvejning mellem pengene på bordet og den sportslige værdi, men de bud, der har været, har været så lave, at der ikke har været nogen logik i at sælge ham.

Inge Andre Olsen vil ikke ind på, hvad det skal koste at få Børsting fri af kontrakten i AaB denne vinter, efter norsk TV 2 erfarede, at Haugesund bød lidt over en halv million kroner for Børsting.

Børsting har spillet i alt 844 minutter med et mål og tre oplæg til følge i denne sæson.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 18. runde

FT

FCM

0 - 2

AaB

Annonce

6 kommentarer

Se kommentarer
Annonce