2021-09-12 17:58:56

AaB holder benene på jorden trods succes

AaB vil trods en foreløbig tredjeplads i Superligaen ikke melde sig for sikker på en placering i top-6.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 8. runde

FT

VFF

2 - 3

AaB

10'
10
Mads Lauritsen
Mål
44'
11
Pedro Ferreira
Mål
53'
12
Pedro Ferreira
Mål
83'
22
Sebastian Grønning
Mål
86'
23
Kasper Kusk
Mål

AaB snuppede tre vigtige point, da holdet besejrede Viborg med 3-2 på udebane i Superligaens ottende spillerunde.

Aalborgenserne er i øjeblikket et af Superligaens mest formstærke mandskaber, og holdet har med sejren over Viborg skudt sig op på en foreløbig tredjeplads.

Mandskabet fra Aalborg har i transfervinduet formået at holde på profiler som Jakob Rinne, Mathias Ross og Iver Fossum samt fået nye kræfter i Louka Prip, Milan Makaric og Aleksandar Trajkovski.

Spørger man cheftræneren for AaB, Martí Cifuentes, så står truppen stærkt rustet til at jagte top-6 i Superligaen.

- Jeg er meget tilfreds med klubbens transfervindue. Vi har skrevet kontrakt med et par stærke spillere, som vil hjælpe os godt på vej i kampen om top-6, siger Cifuentes.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -AaB holder benene på jorden trods succes
Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix

I denne sæson spiller fire af AaB's nærmeste konkurrenter i europæiske turneringer.

Men Cifuentes ser det ikke nødvendigvis som en fordel, at FC Midtjylland, FC København, Brøndby og Randers skal spille flere kampe i dette efterår.

- Vi spiller mod meget gode hold i Superligaen, der har stor kvalitet og styrke. Jeg tror ikke, at holdene, der skal spille europæisk blive værre af at spille mange kampe, siger Cifuentes.

Midtbanespilleren Kasper Kusk mener heller ikke, at de formstærke aalborgensere nødvendigvis skal opjustere forventningerne, selv om det kører godt for holdet.

- Top-6 i Superligaen er stadig vores overordnede målsætning. Der er stadig rigtig mange kampe igen. Men hvis vi bliver ved med at vinde kampe, som vi gør nu, så ved man aldrig, siger Kusk.

Lars Friis, cheftræner for Viborg, havde også rosende ord til søndagens modstander fra Aalborg. Han vurderer nordjyderne til at være en af kandidaterne til topplaceringerne i år.

- AaB er et mandskab, der er skruet godt sammen. De har en masse dygtige og rutinerede spillere, der har prøvet lidt af hvert.

- Så selvfølgelig er de en af favoritterne til topstriden, mener Lars Friis.

Næste opgave for formstærke AaB er OB, der gæster Aalborg Portland Park på fredag.

/ritzau/

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 8. runde

FT

VFF

2 - 3

AaB

10'
10
Mads Lauritsen
Mål
44'
11
Pedro Ferreira
Mål
53'
12
Pedro Ferreira
Mål
83'
22
Sebastian Grønning
Mål
86'
23
Kasper Kusk
Mål
Annonce

5 kommentarer

Se kommentarer
Annonce