I februar pådrog Jeppe Pedersen sig en alvorlig knæskade, men nu er midtbanespilleren tilbage i fuld træning.
Det oplyser AaB på klubbens hjemmeside, hvor det fremgår, at 22-årige Pedersen gennemførte sit første fulde træningspas med holdkammeraterne torsdag.
Hovedpersonen selv sætter følgende ord på at være tilbage og træne fuldt med på grønsværen.
- Det var fantastisk at være på banen igen. Det er det her, jeg har gået og kigget frem imod i de fire måneder, jeg har kæmpet med en skade.
- Så at være klar igen og kunne starte op med gutterne igen er en fantastisk følelse og stor lettelse, siger Jeppe Pedersen ifølge AaB's hjemmeside.
Artiklen fortsætter efter billedet

Den centrale midtbanespiller har brugt ferien på at køre den rette fysik i stilling til at kunne indgå i træningen fra starten af opstarten.
Pedersen understreger dog, at der er fortsat venter en del arbejde, før han er tilbage i storform.
- Jeg kan godt mærke, at der stadig mangler lidt fodboldform, og benene skal lige i gang, men først og fremmest var det skønt at være tilbage, siger midtbanespilleren.
Jeppe Pedersen har kontrakt med AaB til sommeren 2025.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
AaB
Betinia Liga
































