Bold har løbende fortalt, hvordan AaB arbejdede på at sende 20-årige Eugene Amankwah på udleje.
Og nu har klubben fundet en løsning.
Den unge ghaneser udlejes til Thisted FC, der spiller i 2. division, for resten af sæsonen.
- Vi synes, vi har fundet en god løsning for Eugene, og vi tror på, at opholdet hos Thisted FC kan give ham god kamptræning og hjælpe hans udvikling yderligere, udtaler AaB's sportsdirektør James Gow til klubbens hjemmeside.
Den 20-årige forsvarsspiller er for nuværende et ganske ubeskrevet blad på den store fodboldscene i Danmark, og han har da også kun fået 26 minutters spilletid for AaB's førstehold i en pokalkamp mod Morud IF.
Eugene Amankwah kom til AaB fra Benab FC i Ghana i sommeren 2023.
Han har kontrakt i det nordjyske til 2026.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
AaB
Thisted FC
3F Superliga

































