2026-02-03 00:15:18

AaB solgte flere profiler: Vi er godt dækket ind

Sportschef John Møller fortæller, at man er godt dækket ind hos AaB, efter at man har sagt farvel til Oliver Ross og Mads Bomholt.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

SAN

4 - 0

AaB

Transfervinduet er smækket i hos AaB.

På deadline day valgte man i det nordjyske at sige farvel til en af klubbens 'sønner', da Oliver Ross blev solgt til Silkeborg IF.

Men selvom man i AaB valgte at sige farvel til en af de offensive kræfter, krævede det ikke, at man hentede en afløser ind her i de sidste timer.

Sådan lød det fra sportschef John Møller, som var igennem hos Bold tidligere på deadline day.

- Men ham (afløseren, red.) føler vi allerede, at vi har fået - næsten gange to. Det er forstået på den måde, at vi har fået Jubril Adedeji tilbage fra leje hos Lillestrøm. Han kan også dække nogle af de samme positioner som Oliver.

235972
Foto: AaB

- Så lykkedes vi også i sidste uge med at få Mathias Kubel ind fra Aarhus Fremad, som jo har været en stor profil i 1. division i efteråret.

- Vi føler os egentlig ganske godt dækket ind offensivt, siger John Møller til bold.

Fløjet fra reden
Oliver Ross er ikke den eneste, som har forladt AaB i dette transfervindue.

Mads Bomholt har ligeledes sagt farvel til Aalborg-klubben, som han også har været en del af siden tiden som ungdomsspiller i AaB-trøjen.

Han er taget turen til Norge og tørner nu ud for Rosenborg.

- Det er jo altid specielt. Det er drenge, der har været i rigtig mange år i AaB og har taget turen op gennem akademiet til førsteholdet og gjort det godt.

- De har spillet mange kampe for AaB og udviklet sig godt her i klubben. Så på den ene side er det lidt vemodigt at skulle sige farvel. På den anden side er det også en del af gamet.

243275
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

- Vi er glade for i begge tilfælde, at når det nu skulle være, har vi modtaget en fornuftig økonomisk kompensation, der gør, at det giver mening, lyder det fra John Møller.

AaB-sportschefen kommer desuden ind på de to mål, som klubben havde for transfervinduet.

Hør mere om det i videoen øverst i artiklen.

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

SAN

4 - 0

AaB

Annonce

9 kommentarer

Se kommentarer
Annonce