2026-03-06 13:15:33

AaB straffes på ny efter kast af tennisbolde

AaB er blevet tildelt en bøde på 50.000 kroner af Fodboldens Disciplinærinstans, efter der blev kastet tennisbolde og papir på banen i kampen mod Hillerød.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 20. runde

FT

AaB

0 - 1

AAF

Betinia Liga-forårspremieren mellem AaB og Hillerød på Aalborg Portland Park blev efter 27. minutter afbrudt. 

En gruppe AaB-fans kastede tennisbolde og sedler på banen, hvilket medførte et spilstop. 

- I kampens 27. spilleminut blev kastet tennisbolde og papir på banen fra AaB’s tilskuerafsnit. Kastene resulterede i en afbrydelse af kampen på ca. to minutter, fremgår det af dommerens indberetning af kampen. 

Situationen kan ses i videoen øverst i artiklen. 

Derudover har kampens dommer indberettet, at der i opgøret blev antændt tre styk. pyroteknik, samt der undervejs blev kastet ølkrus på banen. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Betinia Liga -AaB straffes på ny efter kast af tennisbolde
Foto: Henning Bagger/Henningbagger/Ritzau Scanpix

De omtalte hændelser bliver AaB nu straffet for. 

Fodboldens Disciplinærinstans oplyser fredag, at klubben er blevet tildelt en bøde på 50.000 kroner medfør Divisionsforeningens cirkulære om sikkerhed og orden på stadion. 

Det er ikke første gang, at Aalborg-klubben straffes for lignende scener. 

I august 2025 blev AaB også tildelt en bøde, da en gruppe fans kastede sedler og tennisbolde på banen i opgøret mod Hillerød. 

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 20. runde

FT

AaB

0 - 1

AAF

Annonce

4 kommentarer

Se kommentarer
Annonce