Siden 2016 har Esben Lauridsen været en del af Aarhus Fremad, da han kom til klubben fra Middelfart.
Nu er det slut. Den 30-årige midtbanespiller har nemlig besluttet at stoppe karrieren, så han kan prioritere familien højere. Til sommer skal han nemlig være far.
Det bliver dog ikke noget nemt farvel, siger Esben Lauridsen til Aarhus Fremads hjemmeside.
- Det bliver hårdt at skulle undvære alle oppe i klubhuset. Bare at sende den besked, som jeg gjorde i vores Facebook-gruppe, det var noget hårdere, end jeg lige havde regnet med. Alle de kommentarer man får tilbage, og de beskeder man modtager fra spillere, trænere og holdledere, det går sgu lige i hjertet på en.
- Det bliver mærkeligt ikke at skulle komme på Riisvangen. Jeg kommer jo nok til at være der lidt og komme og sige hej til drengene, men at man ikke skal være en del af omklædningsrummet og den jargon, der er, det bliver svært. Men sådan er det jo, siger Esben Lauridsen til klubbens hjemmeside.


Aarhus Fremad
CampoBet 2. division


































