Christian Nissen scorede i sidste sæson mål på stribe for Aarhus Fremad, og det kommer han formentlig også til fremadrettet.
I hvert fald har klubben givet kontrakt til angriberen, som har skrevet under på en toårig aftale. Det meddeler Aarhus Fremad på klubbens hjemmeside.
- Det, at jeg har fået en kontrakt, fortæller mig, at jeg har været så heldig og dygtig at have udmærket mig i sådan en grad, at jeg nu kan få en aftale med klubben, siger Nissen til Aarhus Fremads hjemmeside.
- Det betyder selvfølgelig også, at man bliver en af dem, der skal tage større ansvar, fordi man har en rolle på og uden for banen i forhold til at skulle sørge for, at den her mega fede kultur i Fremad bliver ved med at virke.
- Jeg kan godt lide, når folk giver én en chance, og så føler jeg, at jeg har en forpligtigelse til at give noget tilbage. Så det var en no brainer, da jeg fandt ud af, at det hele kunne lade sig gøre.
26-årige Nissen scorede i sidste sæson 19 mål i 2. division.



Aarhus Fremad
CampoBet 2. division





























