Jeppe Hansen har takket af i Kolding IF denne sommer, men den rutinerede angriber fortsætter karrieren i 2. division.
32-årige Jeppe Hansen rykker således til Aarhus Fremad, hvor han netop er blevet præsenteret på en etårig aftale.
- Jeg vil stadig gerne blive en bedre fodboldsspiller. Det er klart en af grundene til, at jeg tager til Fremad, siger Jeppe Hansen.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg vil gerne stadig udvikle mig, og med det miljø, der er i Fremad, er jeg sikker på, at jeg også kan blive bedre. Jeg har en ide om, at jeg godt kan få min anden ungdom i Aarhus Fremad, og det glæder jeg mig og har virkelig høje forventninger til.
- Jeg har hørt fra Morten og tidligere Fremad-spillere, at træningsniveauet er rigtig højt, så det ser jeg meget frem til at opleve og forhåbentligt udvikle mig videre i.
Jeppe Hansen startede karrieren i FC Fredericia og har siden været forbi klubber som Næsby, OB samt flere islandske klubber.


Aarhus Fremad
Kolding IF
CampoBet 2. division




























