Aaron Hunt lægger støvlerne på hylden
Foto: Ralph Orlowski/Reuters/Ritzau Scanpix
2022-02-22 22:22:51
Foto: Ralph Orlowski/Reuters/Ritzau Scanpix

Aaron Hunt lægger støvlerne på hylden

35-årige Aaron Hunt har været uden kontrakt siden juli, og nu er karrieren slut for tyskeren, der i sin karriere tørnede ud for Werder Bremen, Wolfsburg og Hamburger SV.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Han huskes nok primært for sin storhedstid i Werder Bremen, men også Wolfsburg og slutteligt Hamburger SV har været arbejdsgivere for Aaron Hunt.

Den nu 35-årige Hunt fik dog ikke sin kontrakt forlænget med Hamburg i sommeren 2021, hvorfor midtbanespilleren har været klubløs lige siden, og nu meddeler Hunt så, at karrieren er slut.

- Jeg har haft et par muligheder for at skrive kontrakt siden i sommer, men det endte med ikke at lykkes. Det giver ikke mening for mig at vente seks måneder til. Professionel fodbold er et overstået kapitel for mig. Jeg stopper karrieren. Jeg har besluttet, at jeg ikke vil spille længere, fortæller Hunt til tyske Bild.

Aaron Hunt spillede fra 2001 til 2014 for Werder Bremen, for hvem han var del af holdets Champions League-eventyr. 

Siden spillede han et år i Wolfsburg, inden seks sæsoner i Hamburger SV altså blev afslutningen på den venstrefodede midtbanespillers karriere.

Udover 304 Bundesliga-kampe og 57 mål blev det også til tre landskampe for Aaron Hunt.

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce