Efter to sæsoner i Fredericia skifter venstrekanten Andreas Moos græsgange. 1. Divisionsklubben AB har hentet den 24-årige dansker.
- Vi er glade for at få tilknyttet Andreas. Vi har prøvet tidligere, men nu kom muligheden endelig. Andreas vil passe godt ind i truppen og give øget konkurrence til Emil Farver på backpladsen og kan samtidig spille på begge kanter, siger AB's cheftræner Thomas Nørgaard i en pressemeddelelse og fortsætter:
- Andreas er pasningsstærk og sparker godt med venstrebenet, også på standardsituationer. Jeg glæder mig meget til at arbejde med Andreas.
Udover Fredericia har nu 24-årige Moos spillet i Vejle Boldklub og KB.


AB
Betinia Liga





















