1. Division -AB-midt: Klubben har løst situationen godt
Foto: AB / DJ Foto
2017-05-19 17:55:01
Foto: AB / DJ Foto

AB-midt: Klubben har løst situationen godt

AB's Rasmus Hansen forklarer, at klubben har indledt dialog med alle spillere frem mod næste sæson. Flere spillere står med kontraktudløb til sommer.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

AB har haft en svær sæson i 1. division, og det står klart, at holdet i næste sæson må en tur ned i 2. division.

En lang række af spillerne har kontraktudløb denne sommer, men klubben er i fuld gang med samtalerne med alle spillerne i truppen frem mod næste sæson.

- Klubben var allerede ude i april og sige til os, at der ville blive holdt individuelle samtaler med os her i maj, så vi har været forberedte på det. Klubben sætter os ind i, hvordan den ser på fremtiden i klubben, og vi har også haft muligheden for at fortælle om vores personlige planer, siger Rasmus Hansen til bold.dk.

- Jeg synes, at klubben har håndteret det rigtig godt, og at det er en rigtige måde at gøre det på. Alternativet var, som man har set andre steder, at der bliver forlænget med nogle spillere, mens andre ikke får ny kontrakt, men den her løsning er bedre.

- Alle i truppen ved, at klubben har snakket med samtlige spillere, og internt i truppen kan vi derfor også tale åbent om det, og det er rart at vide, hvor vi især står.

31-årige Hansen forklarer, at han selv går med overvejelser om, hvad der skal ske fremadrettet med hans karriere.

- Jeg er nået en alder, hvor jeg nok vil til at se mere på en civil karriere og indlede det. Jeg har en uddannelsesmæssig baggrund, som gør, at jeg har muligheden for at starte karrieren uden for stregerne op nu, og det er selvfølgelig noget, jeg går med overvejelser omkring.

- Selvfølgelig vil man hellere spille i 1. division end 2. division, men jeg er slet ikke afvisende for at skulle med AB en række ned. Jeg kigger meget på den samlede pakke nu, hvor jeg også gerne vil i gang med noget andet.

- Samtidig er det jo klubbernes marked i øjeblikket, så de færreste spillere kan jo bare vælge og vrage. Men jeg ved, at andre klubber følger situationen i AB, da vi jo er flere dygtige spillere, som står uden kontrakt og derfor må forhandle med andre klubber nu. Det er en risiko, som AB også kender til, men som de har accepteret, siger Hansen til bold.dk.

Hansen har en fortid i Hobro, Vejle, Randers FC og SønderjyskE.

mikkel@bold.dk

Annonce
Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce