
Den på papiret største 1/8-finale ved VM for klubhold fandt sted tirsdag aften.
Real Madrid stod over for Juventus om en plads i kvartfinalen.
Det var en start med tilbud i begge ender. Den største tilfaldt dog Juventus og Randal Kolo Muani. Han blev sendt i dybden og havde frit løb mod Thibaut Courtois’ mål, men angriberens forsøg på at lobbe bolden endte over mål.
Det var en indledning, der var præget af to afventende hold, der skulle se hinanden an.
Sporadiske chancer opstod i begge ender, men det var Juventus, der fremstod farligst. Særlig trioen i front med Kolo Muani, Kenan Yildiz og Francisco Conceicao testede Real-defensiven.
Artiklen fortsætter efter billedet

De hvidklædte Real-spillere spillede overtog mere og mere af spillet, og det var Jude Bellingham lige ved at udnytte efter 32 minutter, hvor han havde en mulighed tæt indenunder målet.
Federico Valverde havde også et langskud, der var lige ved at suse i netmaskerne inden pause.
Real Madrid fortsatte presset i begyndelsen af anden halvleg, hvor Vinicus Junior blandt andet trak fri og var tæt på at score det forløsende mål.
Det kom til gengæld efter 54 minutter, hvor lagde Trent Alexander-Arnold et indlæg ind i hovedet på åbenbaringen Gonzalo Garcia, som kunne stange Real Madrid på 1-0.
Den unge spanier er startet inde i fraværet af Kylian Mbappé i denne turnering, og målet var hans tredje ved turneringen. Kort efter scoringen fik franskmanden debut ved turneringen, efter han har været ramt af akut mavebetændelse.
Juventus havde små indstik mod Real-målet, men det var Los Blancos, der pressede på for det andet mål.
Federico Valverde havde et saksespark inden for rammen, mens Dean Huijsen også havde et lumsk spark uden for feltet.
Juventus overtog initiativet til sidst, men de kom ikke rigtig tæt på en udligning.
Derfor snuppede Real Madrid en snæver 1-0-sejr på mål af sensationen Gonzalo Garcia.
De avancerer dermed til kvartfinalen ved VM for Klubhold. De møder vinderen af Borussia Dortmund og Monterrey, som spiller natten til onsdag.

Real Madrid
Juventus
VM for klubhold




































