Danske Wessam Abou Ali er en eftertragtet herre.
Med sine ti mål i 16 kampe for svenske IK Sirius har det sat ham i forbindelse med et skifte til egyptiske Al Ahli, der menes at have budt 11 millioner kroner på Abou Ali.
Der er dog intet på plads, men Sirius' chefscout indrømmer interesse for angriberen.
- Der er stor interesse for Wessam og nogle af vores andre spillere. I bund og grund er det meget sjovt, siger Jonathan Edström ifølge Fotboll Direkt til UNT.
Der har været skriverier i det svenske om, at Sirius skulle have sat et prisskilt på mellem 22 og 25 millioner svenske kroner, hvilket svarer til mellem 14,6 og godt 17 millioner.
Artiklen fortsætter efter billedet

Men det er ikke tilfældet, siger Edström.
- Det har vi ikke gjort. Vi har sat os selv i en god position, hvor alle de involverede spillere i denne sag er under lange kontrakter, hvilket betyder, at vi ejer situationen. Det er vi glade for, lyder det.
Wessam Abou Ali fik aldrig den store succes for Silkeborg og AaB.
I Vendsyssel vendte det dog, hvor han endte med at score 29 mål i 66 kampe.

Sirius
Allsvenskan























