Otte øl gik 31. maj til spilde, da AC Horsens fejrede oprykning til 3F Superligaen mod Kolding IF.
I kølvandet på festen har AC Horsens nemlig fået en bøde på 15.000 kroner.
Det fremgår af en kendelse fra Fodboldens Disciplinærinstans.
I forbindelse med kampen har dommeren indberettet, at der efter 54 minutter blev kastet otte ølkrus på banen fra AC Horsens' tilskuerafsnit.
Artiklen fortsætter efter billedet

- AC Horsens tildeles en bøde på 15.000 kroner i medfør af § 7.1, jf. § 4.10.2 i Divisionsforeningens cirkulære om sikkerhed og orden på stadion, jf. § 30.1, litra a, jf. § 30.1, nr. 3, i DBU’s love, lyder det i kendelsen.
Kampen endte 1-0 til AC Horsens.
AC Horsens vender 26. juli tilbage til 3F Superligaen med en hjemmekamp mod FC Nordsjælland.

VM Morgenbriefing: Historisk rødt kort og tyrkisk VM-exit
Hattrick | Afsnit 113Tyrkiets VM-drøm er forbi efter et dramatisk nederlag til Paraguay i en kamp, der bød på et historisk rødt kort og masser af kaos.
Læs mere
AC Horsens
3F Superliga




































