AC Milan hentede sidste sommer den argentinske midtbanespiller Jose Sosa i tyrkiske Besiktas - og nu tyder det på, at han er på vej tilbage til Tyrkiet.
I hvert fald bekræfter AC Milan-sportsdirektør Massimiliano Mirabelli, at der forhandles.
- Vi diskuterer, hvorvidt han skal til Tyrkiet, men intet er definitivt endnu. Det er ikke særlig godt, fordi vi i øjeblikket er ved at forberede os til Lazio-kampen, og spilleren træner med holdet, siger Massimiliano Mirabelli ifølge football-italia.net til Premium Sport.
Ifølge flere italienske medier er det dog ikke Besiktas, der igen får glæden af Sosa - men derimod Trabzonspor.
Jose Sosa er kommet i overskud efter sommerens heftige oprustning i AC Milan. Det tyrkiske transfervindue smækker i fredag aften.


AC Milan
Trabzonspor
Serie A
SüperLig






























