Super Lig -Adebayor udelukker ikke tyrkisk retur
2019-12-05 08:11:01
Foto: Getty Images

Adebayor udelukker ikke tyrkisk retur

Emmanuel Adebayor er færdig i Kayserispor, men udelukker ikke at vende retur til tyrkisk fodbold efter en tænkepause.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Tidligere i denne uge meddelte Emmanuel Adebayor, at han forlader sin tyrkiske klub Kayserispor, men det betyder ikke, at han nødvendigvis er færdig med tyrkisk fodbold.

Den 35-årige angriber har nydt sit ophold i Tyrkiet og kunne godt se sig selv vende tilbage.

- Jeg har haft tre fantastiske år her, og jeg ønsker, at ligaen bliver en af de bedste i Europa. Nu vil jeg trække vejret og tænke på mit liv og min karriere. Vi får se, om jeg vender tilbage til Tyrkiet eller ej, siger Adebayor ifølge BBC.

- Alt er ret svært for mig lige nu, og dette var en af de sværeste beslutninger i min karriere. Jeg kom til denne klub med en masse ambitioner og for at skrive historie, men der kommer et tidspunkt, hvor man må kigge på sit helbred, familie og alt omkring sig og derefter træffe en beslutning.

- Jeg nåede den konklusion, at jeg måtte gøre noget. Jeg forlader denne klub, men mine tanker vil altid være her.

Udover Kayserispor har Adebayor også spillet for Istanbul Basaksehir i Tyrkiet.

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce