






Andreas Christensen var skuffet og nedtrykt.
Frustreret på sin egen helt stille og rolige facon.
Men det var ikke så meget over 2-4 nederlaget til Skotland på Hampden Park.
For her synes Andreas Christensen, at spillerne langt hedad vejen leverede, hvad man kunne forvente. Han synes i lange perioder af opgøret, at Danmark var det bedste hold på banen.
Men det er i langt højere grad 2-2 blamagen fra i lørdags mod Belarus, der sidder og nager hos FC Barcelona-spilleren.
Artiklen fortsætter efter billedet

- For mig fylder det, der skete i lørdags 100 gange mere, end nederlaget her i Skotland.
- Jeg har hele tiden følt vi var det bedste hold i puljen. Derfor er det svært at acceptere, hvor vi står nu.
-I lørdags mod Belarus var vi klart det bedste hold. Det viste vi på banen, men vi lukkede altså to dumme mål ind, erkender Andreas Christensen.
Havde Danmark besejret Belarus, kunne de have levet med et nederlag tirsdag på Hampden Park. Men sådan gik det som bekendt ikke.
Danmark måtte slukøret nøjes med 2-2 mod Belarus i Parken.
Nu venter en lodtrækning torsdag, hvor Andreas Christensen gerne ser, at Sverige bliver modstanderen i semifinalen.

Foto: Lee Smith/Ritzau Scanpix.
- Vi må håbe, vi skal møde Sverige. Ja, hvorfor ikke.
- Nej, det er lige meget, hvem vi skal møde. Vi må i marts vise, vi er det bedste hold, så vi kommer til VM, siger Andreas Christensen, der udover Sverige også kan møde Nordmakedonien, Nordirland eller Rumænien.
Første kamp spilles i Parken. Siden venter en finale, hvor det ikke er afgjort om det er på hjemme eller udebane.

Få Braithwaite hjem til Superligaen
Ugens Suppe | Afsnit 3Kan vi få Martin Braithwaite hjem til Superligaen? I anledningen af Kasper Junkers retur til Danmark kigger vi på, hvilke danske spillere i det store udland, vi gerne vil have hjem.
Læs mere

Danmark
VM kval. UEFA







































