Schalke 04 styrker defensiven forud for sæsonen i Bundesligaen.
Oprykkerne oplyser således på sin hjemmeside, at man har skrevet en étårig kontrakt med 28-årige Maximilian Wöber.
Den østrigske stopper har senest være på kontrakt i Leeds, hvor han havde kontraktudløb tidligere på sommeren.
Fodbolddirektør Youri Mulder glæder sig over tilgangen af den rutinerede forsvarsspiller.
- Han kommer til os med erfaring fra mere end 170 kampe i den bedste række, og hans tid i Mönchengladbach og Bremen betyder, at han allerede kender Bundesligaen.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi er overbeviste om, at han kan finde tilbage til sin bedste form hos os. Vores trænerstab, sammen med Miron Muslic, vil arbejde tæt sammen med ham.
- Som spiller giver hans kvaliteter os mulighed for at bruge ham i flere forskellige defensive formationer, lyder det.
I den forgangne sæson var han lejet ud til Werder Bremen, hvor han blot spillede tre kampe.
Desuden har han tørnet ud for klubber som Ajax, Sevilla, Salzburg og Borussia Mönchengladbach.
På det østrigske landshold har Maximilian Wöber spillet 31 kampe.

Historisk AGF-krise
Hattrick | Afsnit 24AGF-krisen fortsætter. De danske mestre har endnu ikke vundet i Superligaen, og aarhusianerne har gang i flere kedelige rekorder. Indtil videre er der tale om et historisk dårligt titelforsvar.
Læs mere
Schalke 04
Bundesliga























