Snevejret spolerede AGF’s hjemmekamp mod OB i fredags, som nu skal spilles mandag aften i stedet.
Med stor hjælp fra frivillige og medarbejdere blev Ceres Park Vejlby søndag gjort klar til kampen, men der ligger tilsyneladende stadig sne rundt omkring på stadion, og i den forbindelse er AGF kommet med et klart budskab.
Der er nultolerance over for snekast.
- For at sikre sikkerheden for spillere, dommere, officials og øvrige tilskuere er alt snekast strengt forbudt - uanset hvor på stadion man befinder sig.
- Overtrædelse vil medføre øjeblikkelig bortvisning fra stadion, og den pågældende person vil blive personligt ansvarlig for den bøde, som klubben måtte modtage som følge af hændelsen.
- Dette gælder alle - både AGF-fans og udebaneholdets fans, skriver AGF på egen hjemmeside.
I 2024 blev FC Nordsjælland idømt en bøde på 5.000 kroner af Fodboldens Disciplinærinstans, fordi der til kampen mod netop AGF blev kastet to snebolde fra FCN-fanafsnittet.
- Vi accepterer dommen, bøden og mandatet, der ligger hos disciplinærinstansen. Men vi kan godt undre os over, hvad man tænker det er, som både hjemme- og udeklub kan forventes at gøre ved, at det kastes i alt fire snebolde fra og på tribunerne under en snestorm, udtalte daværende direktør Trine Hesselund Hopp Møller til Bold.
AGF og OB tørner sammen klokken 21.

VM Morgenbriefing: Mexicansk folkefest og røde kort
Hattrick | Afsnit 100Mens du har sovet, er VM 2026 blevet sparket i gang foran et kogende Estadio Azteca i Mexico City.
Læs mere
AGF
3F Superliga

































