2026-02-22 22:30:00

AGF-boss nedtoner FCM-pres: Betyder ikke så meget

AGF vandt søndag aften 5-2 over Viborg FF i en særdeles underholdende affære med mange flotte mål. Andetsteds vandt guldkonkurrenterne fra FCM med 0-4 over Silkeborg.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Vejlby
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 21. runde

FT

AGF

5 - 2

VFF

31'
10
Kevin Yakob
Mål
55'
11
Dorian Hanza
Mål
57'
21
Kevin Yakob
Mål
60'
31
Kristian Arnstad
Mål
64'
41
Kristian Arnstad
Mål på straffe
70'
51
Gift Links
Mål
90'
52
Osman Addo
Mål

Det endte med at blive en komfortabel sejr for Jakob Poulsen og AGF på 5-2 over Viborg FF. 

Efter første halvleg lignede det dog ikke en kamp, der skulle ende med de cifre. Derfor blev Jakob Poulsen forholdt, om det var en typisk 5-2-kamp for ham at se. 

- Det ved jeg ikke, om det var. Så skulle vi måske have fordelt målene lidt mere i halvlegene. Lidt flere i første, og så lidt færre i anden.

- Jeg synes, vi spiller en god første halvleg i specielt de første 35 minutter. Vi har et enormt stort tryk på Viborg, og de redder den på stregen et par gange, hvor vi ikke er helt skarpe nok til at få puttet den ind.

- Så synes jeg også, at de gør det svært for os i slutningen af første halvleg og starten af halvleg, hvor de fortjent kommer på 1-1, fortalte Poulsen.  

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -AGF-boss nedtoner FCM-pres: Betyder ikke så meget
Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

Herfra vendte tingene dog, og AGF scorede fire mål på 15 minutter.

- Det er som om, at scoringen til 1-1 tænder os. Så har vi en god periode derfra, hvor vi får scoret fire fantastiske mål.

- Det er udelukkende kvalitet, der gør, at vi scorer på de chancer. Det er enormt stor kvalitet og effektivitet ikke mindst. Det var en ting, vi havde savnet en lille smule de første tre kampe, så det var dejligt.

FCM betyder ikke noget

Resultatet betyder, at AGF fortsat indtager førstepladsen i 3F Superligaen med to point ned til FC Midtjylland.

Netop FC Midtjylland spillede få timer før AGF mod Silkeborg, hvor de vandt komfortabelt med 4-0. Derfor lå FCM faktisk nummer ét, inden AGF’s kamp mod Viborg.

Det påvirkede dog hverken Jakob Poulsen eller resten af truppen, fortæller han. 

- Det betyder ikke så meget for os, at de har vundet. For os handler det om, at vi går ud og leverer en stærk kamp i store dele af kampen, og gør det, som skal gøres. Det er det, vi skal have vores fokus på.

- Vi skal ud at levere i de her kampe hver eneste gang. For hvis vi gør det, så får alle hold det svært mod os, sagde Jakob Poulsen.

Næste opgave for De Hviie er en udebanetur til Vejle i sidste runde af grundspillet.

Podcast Cover

Det største derby i årevis - uden restriktioner

Hattrick | Afsnit 83

Der venter et vaskeægte derby torsdag aften, når Brøndby og FC København tørner sammen i superligaens Europa-playoffkamp - og denne gang bliver det med udebanefans på tribunerne.

Læs mere
-21:38

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 21. runde

FT

AGF

5 - 2

VFF

31'
10
Kevin Yakob
Mål
55'
11
Dorian Hanza
Mål
57'
21
Kevin Yakob
Mål
60'
31
Kristian Arnstad
Mål
64'
41
Kristian Arnstad
Mål på straffe
70'
51
Gift Links
Mål
90'
52
Osman Addo
Mål
Annonce

17 kommentarer

Se kommentarer
Annonce