





AGF måtte se sig slået med 1-4 af Lech Poznan i det første af to opgør i Champions League-kvalifikationen.
Her havde de danske mestre især problemer med defensiven, hvor man henover sommeren har sagt farvel til profiler som Henrik Dalsgaard og Felix Beijmo, som henholdsvis har stoppet karrieren og er skiftet til FC København.
I tirsdagens nederlag bestod forsvaret af Jonas Jensen-Abbew, Frederik Tingager og Eric Karl, mens at Jacob Andersen blev skiftet ind i anden halvleg.
Efter kampen blev Jakob Poulsen spurgt, om han er på jagt efter defensive forstærkninger, men det lukkede cheftræneren ned for med det samme.
- Det kommer jeg ikke til at stå og snakke om her. Men jeg synes jo, at dem, vi har, arbejder benhårdt hver dag og gør, hvad de kan.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Så er det mit job at sørge for, at de er gode nok, når det er, at de træder ind på banen. Og det er det, jeg skal gøre, siger Jakob Poulsen kort til Bold og den øvrige presse.
Cheftræneren har dermed tillid til sin trup, og det samme er tilfældet hos anfører Kristian Arnstad.
- Jeg har 100 procent troen på, at vi kan spille lige så godt uden dem. Vi har virkelig gode kvaliteter i truppen, og vi har alle en fuld tro på spillerne, som spiller i dag. Vi har spillerne, som sidder på bænken, der også kan komme ind.
- Så ja, vi har fuld tro på truppen, lyder det fra Kristian Arnstad.



AGF
CL-kval






































