AGF's direktør Jacob Nielsen er blevet idømt en bøde på 10.000 kroner for at overfuse dommerkvarteten efter nederlaget mod Silkeborg i marts.
Det har Fodboldens Disciplinærinstans besluttet.
Opgøret blev dømt af Benjamin Willaume-Jantzen, og af hans indberetning fra kampen fremgår det, at Jacob Nielsen blandt andet råbte 'fucking fjols', 'I er så fucking ringe' og 'centrumsøgende nar' efter dommerne.
I AGF's redegørelse fastslår Jacob Nielsen, at han ikke kan genkende dommerens gengivelse af forløbet, men han medgiver, at han har henvendt sig i en direkte tone til dommeren.
Jacob Nielsen straffes med en bøde, da han den 24. august 2017 fik en advarsel for usportslig adfærd/overtrædelse af etisk kodeks, står der i kendelsen.
Jacob Nielsen var i kampen især utilfreds med udvisningen af anfører Niklas Backman i det 78. minut. AGF tabte kampen 1-2.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

AGF
3F Superliga


































