Ragnar Sigurdsson er ny U17-træner i AGF.
Det meddeler Superliga-klubben på sin hjemmeside.
Her fremgår det, at Niklas Backman, der indtil nu har bestredet tjansen som U17-træner, fremover skal arbejde som transitionstræner og dermed også bliver assistenttræner for Uwe Rösler.
Sigurdsson overtager således U17-trænerposten fra Backman, og det er til stor begejstring for AGF's talentchef, Marc Søballe.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi har haft en rigtig god proces, hvor Ragnar blandt andet har været på besøg i klubben med sin familie.
- Han er en stærk profil og kan med sin erfaring som tidligere spiller på højeste niveau byde ind med en masse til vores miljø.
- Vi har været glade for Niklas i rollen som U17 træner, og derfor har vi kigget efter en lignende profil, og det synes vi, at vi har fundet i Ragnar.
- Han er i gang med at færdiggøre sin træneruddannelse, og han ser AGF som det helt rigtige sted for ham efter et par år som træner i den bedste islandske række, hvor han har været med til at give unge spillere chancen i en tidlig alder, siger AGF-chefen.
38-årige Ragnar Sigurdsson, der i sin spillerkarriere var en profil hos blandt andre FC København, har trænererfaring fra islandske Fram Reykjavik og HK Kopavogs.
Backman og Sigurdsson begynder i deres nye stillinger fra årsskiftet.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
AGF
3F Superliga






































