Når Silkeborg lægger vejen forbi Brøndby Stadion mandag aften, skal gæsterne præstere noget, de ikke er lykkedes med siden 26. september 2010.
Det var nemlig her, klubben fra Søhøjlandet tog den seneste sejr på Vestegnen.
Alligevel har Thomas Nørgaard respekt mandagens modstander, der har fået en godkendt start på Superligaen med fire point i fire kampe under den nye cheftræner Morten Dahm Kjærgaard.
Og netop ham var der ros til fra Brøndby-cheftræneren, da han talte med den fremmødte presse tidligere på ugen.
Men også hans forgænger - Kent Nielsen - blev fremhævet.
- Jeg kender Morten rigtig godt. Han er en dygtig træner, som har bevist sig på både 2.- og 1. divisionsniveau. Det er fedt, at han har fået muligheden for at træde ind i Superligaen. Som du er inde på, har han vist, at han har sat et hold sammen, der spiller god fodbold.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Silkeborg-holdet under Kent Nielsen har altid været et irriterende hold at spille mod, og kombinerer man det med, hvad Morten har sat sammen, så skal man være i stand til at forstå, at der vil komme momenter i kampen, som vil være frustrerende på trods af, vi spiller på hjemmebane.
- Og den frustration skal vi håndtere, lød det fra Thomas Nørgaard, der er kommet stærkt fra land som Brøndby-cheftræner siden skiftet fra Sønderjyske.
De blågule topper Superligaen og har vundet tre kampe på stribe. Senest blev det til en 3-2-sejr over Sønderjyske, hvor Brøndby især var overlegne i første halvleg.
- Vi kigger ind i, hvad vi gjorde godt, sidst vi spillede, og så prøver vi at gentage det. Vi må også erkende, at vi fra kamp til kamp er blevet bedre til nogle ting og faldet i niveau i noget andet.
- Mod Sønderjyske var vi det dominerende hold og var rigtig gode, men vi vil gerne have så få udsving som muligt og i længst mulig tid ligne det hold, vi gjorde i 50-55 minutter mod dem.
Med forbehold for uventede skader forventer Thomas Nørgaard at råde over en fuld trup til mandagens kamp.
Der er kampstart kl. 19.00.

Kan AGF levere nyt mirakel?
Hattrick | Afsnit 3Vi starter dagens Hattrick med et opkald til Lissabon, hvor Bolds udsendte i Portugal kommer med en beretning fra AGF's 1-3-nederlag til Benfica i Europa League-kvalifikationen.
Læs mere
Brøndby IF
3F Superliga

























