




Den udlejede AGF-angriber Sigurd Haugen fik hovedrollen, da han blev dobbelt målscorer i en af sæsonens mere bizarre kampe, der udspillede sig Hollands næstbedste række.
Der var ellers lagt i ovnen til et sandt lokalderby, da Peter Hyballas Breda søndag gæstede ærkerivalerne og netop nedrykkede Willem ll i fjerde runde af Keuken Kampioen Divisie.
For Breda fik norske Sigurd Haugen sin første startplads på toppen, og allerede efter fire minutter fik han en afgørende rolle.
Efter et kontraangreb sendte AGF-lejesvenden en afslutning afsted fra kanten af feltet, som ramte stolpen og røg lige ud i fødderne på angriberkollegaen Patriot Sejdiu, som lagde kuglen i nettet.
29 minutter senere var rollerne byttet rundt i Breda-angrebet. Denne gang var det et stolpeskud fra Sejdiu, der havnede i fødderne på Haugen, som fra tæt hold kunne sparke sin første sæsonscoring sikkert i nettet.
Artiklen fortsætter efter billedet

Kort efter blev kampen standset af dommeren, da en fan af hjemmeholdet kastede en kop på banen.
Kampen blev dog genoptaget igen, men det endte som en stakket frist. En ny scoring fra Sigurd Haugen i 49. minut, der denne gang fik hovedet på et indlæg, fik en vred Willem ll-fan til at kaste et romerlys på banen.
Det fik dommeren til at suspendere kampen ved stillingen 3-0, og først tirsdag formiddag blev de sidste 40 minutter spillet - uden tilskuere.
Her fik hjemmeholdet reduceret ved Thijs Oosting, inden Patrick Sejdiu lukkede målfesten med sin scoring til 4-1, som også blev kampens resultat. Haugen fik fuld tid.
Resultatet sender NAC Breda op på en 8. plads med syv point efter fire kampe, hvilket er to point mere end Willem ll på 15. pladsen.
Hvad balladen får af konsekvenser for hjemmeholdet er endnu uvist.

Breda
Willem II
Eerste Divisie

























