

Frederik Tingager fik i sidste uge comeback for AGF, efter at han har siddet uden for med en skade siden oktober.
Han fik de sidste fem minutter i pokalkampen mod FC Midtjylland i midtugen, men i søndagens opgør mod FC Fredericia måtte han blive på bænken.
Det skyldes, at Tingager stadig skal have bygget på formen, fortæller cheftræner Jakob Poulsen.
- Han har jo ikke spillet kamp siden engang i oktober. Så kampformen er selvfølgelig ikke top.
- Heldigvis ser det ud til, at han er kommet over sin skade. Så skal vi lige så stille have ham i gang, siger Jakob Poulsen til Bold og den øvrige presse.
Artiklen fortsætter efter billedet

Tingager havde været ramt af en skade i mave-lyske-regionen, som holdt ham ude i flere måneder.
Men da han endelig fik comeback mod FC Midtjylland, var det et stort øjeblik for Frederik Tingager.

Dansk oprejsning i Europa
Hattrick | Afsnit 164Efter en jammerlig første uge for de danske hold i Europa, slog AGF, FCK og FCN tilbage i denne uge, mens FCM skuffede på ny. Vi ser nærmere på koefficientregnskabet.
Læs mere

AGF
3F Superliga

























