AGF hang i nødbremsen i sidste halvdel af det første opgør mod Sabah i sidste uge i Randers.
AGF stod distancen, vandt 2-1 selv om Sabah udlignede, men fik dog scoringen annulleret for offside. Siden ramte de overliggeren.
Så det brændte for alvor på for AGF, der nu kan kvalificere sig til play-off runden i Champions League, hvis de ikke taber tirsdagens opgør.
Ét element spiller en vigtig rolle for AGF-bomberen Tobias Bech i jagten på det ypperste i Europa – Champions League.
- Det har virkelig været en god timing med seks dages kamppause. Nu er vi friske og klar til at forsvare vores føring, siger Tobias Bech forud for tirsdagens skæbnekamp.
Artiklen fortsætter efter billedet

Derved hylder han og er stor fortaler for det nye initiativ, hvor de fire danske klubber, der spiller europæisk, fik kampfri i weekenden for at få optimale forberedelsesbetingelser forud for returkampen i tredje kvalifikationsrunde.
Det er første gang, at Divisionsforeningen har indført det tiltag som i bedste fald kan resultere i, at Danmark står med fire hold i et europæisk ligaspil.
- Vi havde tunge ben i sidste del af kampen mod Sabah i sidste uge. Det havde vi helt sikkert efter det tætte program med kampe mod Lech Poznan og Lyngby.
- Personligt var jeg meget overrasket over, hvor meget vi sled med det fysiske i slutningen af kampene mod Sabah i sidste uge, forklarer Tobias Bech, der mener, at AGF har flere ting at forbedre i returkampen, selv om de danske mestre har et forspring via 2-1 sejren.

- Vi skal være langt tættere i presset for ikke at havne i problemer her i Baku, hvor varmen også spiller en vigtig rolle.
- Jeg synes, det handler om små justeringer, hvis vi skal sikre et godt resultat mod Sabah, pointerer Tobias Bech.
Han ventes at spille i angrebet sammen med sidste uges to målsskytte James Bogere.
- Hvis vi ikke er klar fra start, kommer vi i problemer mod Sabah. Det er et virkelig godt fodboldhold. De vandt ligaen i sidste sæson med et forspring på hele ni point, advarer Tobias Bech.
Opgøret mellem Sabah og AGF har kampstart kl. 18.00 dansk tid (20.00 lokal tid).
Kampen kan ses på TV 3+.

Højbjerg spøger i Premier League
Hattrick | Afsnit 170Dagens Hattrick starter Brøndbys køb af Stuttgart-backen Christopher Olivier. De blågule har længe ville have den østrigske spiller, og Stuttgart tror stadig på ham.
Læs mere
AGF
Champions League






































