Rygtetid er Bolds transferrygte-univers, hvor vi ser nærmere på de mange løse rygter om spiller- og trænerskifter i Danmark og udlandet.
Intet er endeligt her, men vi vil forsøge at gøre dig lidt klogere på de enkelte rygter.
FCK indleder dialog om sydafrikansk VM-spiller
Thapelo Maseko ligner en mand, der gerne vil til FC København.
Den sydafrikanske VM-spiller delte i sidste uge en story på Instagram, hvor han sad og så løvernes Conference League-kamp mod Debrecen.
Storyen kom, efter mediet The Times i Sydafrika havde lavet en historie om, at Mamelodi Sundowns havde modtaget et bud fra FC København på offensivspilleren.
Bold kunne samtidig erfare, at Maseko rigtigt nok er på blokken i FCK, som dog på daværende tidspunkt ikke havde gjort mere ud af interessen.
Nu mener journalisten Mazola J. Molefe, at der er sket en udvikling.
Artiklen fortsætter efter billedet

I programmet Soccer Zone udtaler han, at der nu er dialog mellem de to klubber. Hvad det præcist indebærer, kommer de ikke nærmere ind på.
Thapelo Maseko er lige nu ikke en del af træningen i Mamelodi Sundowns. Parterne afventer en afklaring på hans fremtid.
Offensivspilleren kom til klubben i 2023 og har i løbet af sin tid i klubben været udlejet til AEL Limassol på Cypern, hvor han genfandt formen, hvilket sikrede ham en plads på det sydafrikanske landshold til VM.
Sydafrikaneren spillede en stor rolle ved sommerens VM-slutrunde, hvor han fik spilletid i tre ud af de fire gruppekampe - han scorede endda målet i 1-0-sejren over Sydkorea.
Sidste uges rygter
Lindstrøm kan skifte til Brøndby
Jesper Lindstrøm lignede en mand, der skulle blive i Bundesligaen, hvor Schalke stod klar med åbne arme.
Men sådan endte det som bekendt ikke for Napoli-danskeren, som lige nu befinder sig i et limbo hos Serie A-klubben.
Pilen peger nemlig fortsat i retning af et skifte for Lindstrøm, og den pil kan meget vel også pege mod den københavnske vestegn.
Ifølge torsdagens udgave af den italienske avis Corriere del Mezzogiorno er en tilbagevenden til Brøndby IF således nu blevet en reel mulighed.
Det skriver både Arena Napoli og Calcio Napoli
Efter det mislykkede skifte til Schalke 04 fremstår et comeback til Danmark og Brøndby lige nu som en af de mest realistiske muligheder, lyder det.
Avisen skriver ikke om, hvorvidt det drejer sig om en lejeaftale eller en permanent transfer.
Den italienske storklub udgav mandag et længere skriv, hvor de fremlagde deres side af sagen.
Kort fortalt mener de, at Schalke har trukket sig fra handlen, fordi deres prioriteter har ændret sig efter skader til Robin Gosens og Dejan Ljubicic, som i øvrigt blot skulle være ramt af småskader.
Salah tæt på Trabzonspor
Mohammed Salah er tæt på at skrive papir med Trabzonspor.
Ifølge den tyrkiske transferjournalist Yağız Sabuncuoğlu er parterne nu nået til enighed om en toårig kontrakt.
Aftalen mangler angiveligt blot den endelige underskrift, før skiftet kan blive officielt.
Salah har tidligere været sat i forbindelse med et skifte til Besiktas, men de forhandlinger er angiveligt gået i stå. Den egyptiske kantspiller har samtidig været åben for et skifte til Trabzonspor.
Kantspilleren kan hentes på en fri transfer efter sin afsked med Liverpool.
Spurs klar med bud på Osimhen
Victor Osimhen kan være på vej til England.
Ifølge CaughtOffside er Tottenham meget interesseret i at hente Galatasaray-angriberen.
Den engelske klub skulle angiveligt være klar til at betale knap 500 millioner kroner for den 27-årige nigerianer.
Galatasaray kræver dog efter sigende minimum 560 millioner kroner for Osimhen, som fortsat har kontrakt med den tyrkiske klub frem til 2029.
Osimhen har spillet 74 kampe for Galatasaray, hvor det er blevet til 59 mål og 16 oplæg.

Højbjerg spøger i Premier League
Hattrick | Afsnit 170Dagens Hattrick starter Brøndbys køb af Stuttgart-backen Christopher Olivier. De blågule har længe ville have den østrigske spiller, og Stuttgart tror stadig på ham.
Læs mere
FC København
Mamelodi Sundowns FC
3F Superliga
Sydafrika
































