2022-01-25 11:55:00

Ahlmann: Alle vil helst have Lars Friis nu

Jakob Ahlmann siger til bold.dk, at han håber, at AaB formår at lande en aftale med Viborg, så Lars Friis starte som cheftræner, inden forårssæsonen ruller. Ellers mener han, at AaB havner i en speciel og ikke optimal situation.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 18. runde

FT

FCM

0 - 2

AaB

AaB har tirsdag offentliggjort, at Lars Friis bliver klubbens nye cheftræner pr. 1. august. 

AaB-spilleren Jakob Ahlmann er glad for, at valget et faldet på Friis, som han kender fra sin tid som ungdomsspiller i FC Midtjylland. Han vurderer, at Viborg-træneren og AaB er godt match.

- Det, jeg kender til ham, er godt. Han har jo taget nogle store skridt som træner på det sidste og leveret et sindssygt flot stykke arbejde i Viborg. Og det er jeg sikker på, at han kan videreudvikle heroppe, siger han og fortsætter, siger Ahlmann til bold.dk.

- Jeg kender jo klubben og menneskerne heroppe godt efterhånden, og med det jeg kender til Friis, tror jeg, det bliver et godt match, siger han. 

Et specielt forår

Jakob Ahlmann håber meget på, at AaB kan få forhandlet en aftale på plads med Viborg, så Lars Friis kan starte i den nordjyske klub, inden forårssæsonen går i gang.

Sker det ikke, erkender venstrebacken, at det kan blive et specielt forår. 

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Ahlmann: Alle vil helst have Lars Friis nu
Foto: Henning Bagger/Henningbagger/Ritzau Scanpix

- Det giver en speciel situation, hvis han først tiltræder til sommer, og det er selvfølgelig ikke optimalt. Jeg er da sikker på, at vi alle sammen helst vil ham nu, siger han. 

- Vi må se, om de kan finde løsningen. Det kan blive et specielt halvt år, hvis de ikke finder den, det kan vi godt blive enige om, siger han. 

Men det er vel helst ikke sådan, I vil kigge frem mod et forår, hvor I ligger på fjerdepladsen og har en masse ambitioner? 

- Nej, enig. Der er jo nogle ting i det, der gør, at det ikke er optimalt. Men omvendt har vi også et solidt fundament lige nu, som vi har dyrket ret meget under Marti (Cifuentes, red.) og som ikke bare forsvinder, fordi han er væk, siger han. 

- Der mangler selvfølgelig en helt klar chef, og det skal klubben have fundet ud af, hvordan de løser, siger han. 

Kaotisk opstart

I sidste uge blev det offentligt kendt, at AaB var i forhandlinger med Randers FC om cheftræneren Thomas Thomasberg. Efterfølgende brød de forhandlinger dog sammen. 

Jakob Ahlmann vil ikke forholde sig til, hvorvidt Randers-træneren har været klubbens førsteprioritet, og hvad det betyder, at en aftale ikke kom i stand med kronjyderne. 

Til gengæld bekræfter han, at truppen har kunnet mærke, at det har været en hektisk periode for den nordjyske klub. 

- Ja, altså jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at man ikke har kunnet mærke lidt uro på gangene og lidt mangel på afklaring, siger han. 

- Vi har jo fulgt med, og selvfølgelig har det været noget, vi har snakket om og som har fyldt lidt. Det har selvfølgelig også været specielt at være på træningslejr uden at have en egentlig cheftræner med, men staben, der har været med, har arbejdet stenhårdt, siger han. 

Jakob Ahlmann understreger videre, at træningslejren på Malta har været god, selvom der ikke har været nogen cheftræner, og at truppen har fokuseret på et fælles mål at komme i form og stå skarpt. 

Andenprioritet er 50/50

Den 31-årige venstreback håber, som tidligere nævnt, at Lars Friis kan starte, inden forårssæsonen løber af stablen. 

Han er dog lidt mere i tvivl om, hvorvidt andenprioriteten er at lade Würtz og Hiljemark lede tropperne i foråret, eller om ledelsen bør finde en ny, midlertidig cheftræner. 

- Det er lidt 50/50. Jeg tror på begge løsninger. Det kan både fungere med Hiljemark og Würtz, men det kunne også være en løsning at finde en midlertidig træner, siger han. 

- Jeg vil ikke pege på, hvad der er bedst, for det kommer også anden på, hvem den midlertidige er, siger han. 

Til syvende og sidst understreger han, at han har tiltro til, at ledelsen i AaB finder den bedst mulige løsning i forhold til cheftræner-posten i foråret.

Dispensation og licens

I skrivende stund er det Oscar Hiljemark og Rasmus Würtz, der styrer tropperne i AaB. 

Den nordjyske klub skal dog søge dispensation, hvis de vil benytte den konstellation i foråret, fordi de to trænere ikke har den nødvendige trænerlicens endnu. 

Dispensationsmuligheden kan benyttes i 60 dage og tæller fra den dag, Cifuentes blev udeladt fra træningslejren på Malta.

Sportschefen i AaB, Inge Andre Olsen, bekræfter overfor bold.dk, at man er opmærksom på de forskellige licensregler.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 18. runde

FT

FCM

0 - 2

AaB

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce