2021-12-04 19:22:37

AIK-kritik af Jon Dahl: Altid noget med ham

AIK's Alexander Milosevic langer ud efter Jon Dahl Tomassons udtalelser efter Malmös guld. Der er altid noget med ham, og han snakker som en spiller, lyder det.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

- Havde vi ikke haft Europa, havde vi vundet ligaen for to måneder siden.

Sådan sagde Jon Dahl Tomasson, efter Malmö FF lørdag vandt mesterskabet på en bedre målscore end AIK i sidste spillerunde af Allsvenskan.

Danskerens udtalelse falder ikke i god jord hos den tidligere Vejle-spiller Alexander Milosevic, der nu spiller i AIK.

Artiklen fortsætter efter billedet

Allsvenskan -AIK-kritik af Jon Dahl: Altid noget med ham
Foto: Andreas Hillergren/TT/Ritzau Scanpix

- Han snakker efter hver kamp. Der er altid noget med ham. Når de ikke får straffespark, tager han et A4-papir med et jävla billede af, at der var straffe, men når de får straffespark, som ikke er straffespark, så gør han ingenting, siger Milosevic til Fotbollskanalen og tilføjer:

- Han er en dygtig træner, og han har vundet SM-guld, men han burde stoppe med at snakke som en spiller.

- Malmö vandt, og de er værdige vindere. Det kan man ikke sige noget til. Det er bare at klappe i hænderne. Havde det været omvendt, havde de forhåbentlig sagt det samme, siger Alexander Milosevic.

Annonce

28 kommentarer

Se kommentarer
Annonce