3F Superliga -AK: Skal være bedre på jorden end SønderjyskE
2016-05-19 16:21:34
Foto: Getty Images

AK: Skal være bedre på jorden end SønderjyskE

OB-angriber Anders K. Jacobsen spår en svær dyst mod SønderjyskE, som fynboerne skal være bedre end i spillet langs jorden, fastslår han.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

OB skal fredag en tur forbi Haderslev for at møde SønderjyskE i Superligaen.

OB-angriber Anders K. Jacobsen spår, at sønderjyderne kommer med alt, hvad de har, og at fynboerne derfor må overmatche dem i spillet på jorden.

- SønderjyskE har overrasket alt og alle. Alle, der kigger på SønderjyskE, kan se, at det er et godt hold. Det er ikke et hold, man har lyst til at møde hver gang fordi, at de er så gode som en enhed og som et hold, de kæmper virkelig for deres sidemakker, siger Jacobsen til klubbens hjemmeside.

- Så har de også lagt lidt til i deres spil, de er gået fra at vinde dødbolde til også at spille ud fra dem. Vi skal være helt klar til den kamp, for der er jo ingen tvivl om, at SønderjyskE kommer med alt det, de er kommet med hele sæsonen, og det kræver maksimalt af os i dødbolde og energi, og vi skal kunne matche det. Når bolden så er på jorden, skal vi være bedre end dem, vi skal spille vores spil og hvis vi gør det, så er vi gode.

Forsvarsprofilen Hallgrimur Jonasson er tvivlsom til kampen.

Annonce
Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce